Dette
billede er blevet til over flere år, men er først blevet færdigt efter jeg selv
er blevet mor. Jeg ønsker at sammenfatte et liv, der vokser i det skjulte, det
at blive forældre og når et barnet kommer til verden.
Gud har haft tanker om dig fra før du blev "plantet" i dit mors liv.
Gud glæder sig over dig.
Gud ønsker fællesskab med dig.
Gud, sparede ikke sin egen søn, for at du kunne blive frelst og få adgang til Gud.
Salme 139
For korlederen. Salme af David.
Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.
Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
Gid du ville dræbe forbryderne, Gud!
Vig fra mig, I mordere!
De spinder rænker mod dig,
de farer med løgn mod dig.
Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre?
Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
Grænseløst er mit had til dem,
de er blevet mine fjender.
Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!
Til dig, der venter et barn tillykke med at Gud har velsignet dig med et nyt liv, må han give dig kraft og styrke til at beskytte og elske det lille liv.
Til dig, der er barn tak Gud at han gav dig livet og tak dine forældre fordi de værnende om dit liv.
Til dig, der ikke er født endnu der er en Gud, der kender dig, elsker dig og høre dit første hjerteslag.
Kommentarer
Send en kommentar