Når livet gør ondt



”Når livet gør ondt”, var den overskrift billedet tog sit udgangspunkt i. Rosen stod meget tydeligt for mig, at den skulle være centralt i billedet med livet omkring sig på godt og ondt.
Rosen symboliserer livet, dig og mig. Vi kan blomstre eller visne alt afhængig af hvor vi er, men alt afgørende er det hvor vi har vores rod. Rosen her har det på klippe grund, en stenet grund som let kunne vælte hvis det er vores egne sten vi prøver at holde sammen.  Klippen her er troen på Jesus. Når vi som rosen har rødder hos Jesus-sten, vil vi trods hårde tider med meget regn og blæst, modgang og smerte alligevel kunne bestå.

Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem,
skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.                                       Matt. 7,24

Det lyse og mørke område er: dag og nat, glæde og smerte, sol og vind,.. fortsæt selv. de ting vi kan møde i vores liv. De ting som på en måde er tæt forbundet, samtidig med at være vidt forskellige. Lige som en rose både har brug for vand og sol for rigtig at blomstre. Sådan har vi det også.  På grund af det håb vi har i Kristus, kan vi udholde smerte og lidelse. Derfor kan vi sige at det område i vores liv, som er fyldt af smerte, er forbundet med det område, som er fyldt med glæde, for Jesus er limen. Med Jesus som håb, vil der sammen med tåre, bekymringer, kampe, nederlag og smerte være en Gud der velsigner, øser ud af sin kærlighed mod dig, tilbyder sine brede skuldre, omsorg og følgeskab. For meget af det svære eller nemme vil enten knække os eller gøre os magelige, men Gud vil sørge for at der ikke kommer for meget modgang eller medgang til at vi mister ham for øje.

Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
                             mist ikke modet, når du irettesættes af ham;
                             for Herren tugter den, han elsker,
                             han straffer hver søn, han holder af.                                                                                Hebr. 12, 5b-6

De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige.
Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne,
men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.           Kor. 10,13

De 3 kors skal minde os om, hvad der sket med de to røvere der hang ved Jesu side. Selvom vi er dømt til død og ikke har noget håb for vores liv i os selv. Da vi er født i synd og bygger vældige mure i vores liv. Mure som ødelægger det for os i de ting vi sætter os for, ser sikre ud, men skiller os fra Gud. På trods af ALT, vil Jesus tage os til sig og tage os hjem som han gjorde det med den ”anden” røver.
Og Jesus sagde til ham:
 »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«   Luk. 23,43

Den ”ene” røver på den anden side af Jesus, forkaster Jesus, tog afstand fra ham og derfor har hans fravalg af Jesus skabt afgrunden mellem ham og Gud.
Men troen på Jesus er broen /adgangen til Jesus.
                             Tro er fast tillid til det, der håbes på,
                             overbevisning om det, der ikke ses.                                                                  Hebr. 11,1

Vi må slå rødder i troen på Kristus Jesus. For ham alene kan få os til at blomstre under/efter en storm. Det er ham der skænker glæde, velsignelser, kærlighed.. Ham der giver et håb, så I kan stå som 2 personer forenet med hinanden og med Jesus.

Lyrik der har været til inspiration:
”Når vi rammes af uro”, -fællessang nr. 82
”Ikke en spurv til jorden”, -Salmebogen nr.
”Se” digt, -Ukendt kunstner
”Se taknemmeligt tilbage
Se dig kærligt omkring
Se forventningsfuldt frem
Se tillidsfuldt op ”

Kommentarer

Send en kommentar